Er du allerede nået dertil, hvor du er klar til at lave din første infoskærm, så prøv PADS4 infoskærm software allerede i dag. Vi vil gerne invitere til at afprøve et fuldt funktionsdygtigt PADS4 system, som du kan installere på din egen PC / server.
Kom i gang med PADS4 infoskærm software
Sammen med installationen får du en kort introduktion (engelsk guide) som du kan følge for at få styr på de mest basale funktioner i systemet. Skulle der være behov for yderligere hjælp til testen af systemet, er du selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive så du ikke spilder din tid. Klik på linket for at lære mere om PADS4 infoskærm software
Fuld funktionel testversion af PADS4
Med i pakken får du alle PADS4 systemerne, der til sammen udgør den fulde infoskærm software. Der er ingen begrænsninger i systemet, og du har adgang til at teste alle funktionerne i hele testperioden. Der er som udgangspunkt licens til visning på 2 skærme. Har du brug for mere end det, er det noget vi kan drøfte i forbindelse med udstedelsen af licensen.
Det er naturligvis helt uforpligtende og uden nogen form for binding. Der skal ikke bruges kreditkort og du afkræves ikke noget svar, hvis du efterfølgende takker nej til at fortsætte samarbejdet.
Få adgang til PADS4 infoskærm software – hurtigt!
Kort sagt – du kan komme hurtigt i gang, hvis det er det du vil.
Ring på telefonnummer 20 30 20 09 eller send en mail til info@klit-andersen.com med følgende oplysninger:
- Firmanavn
- Kontaktinformationer på testpersonen
- Hvilken type skærm skal licensen udstedes til
- (Windows PC, Android, Samsung (SSSP / Tizen), LG (WebOS)
Skriv også gerne lidt om dit testprojekt. Det er ikke noget krav. Men det gør det nemmere at hjælpe dig godt på vej i den rigtige retning.
Du er også velkommen til at udfylde formularen herunder.
Brug af digital signage software kræver ikke nogen teknisk baggrund, for at du kan komme igang. Men måske spørger du alligevel dig selv, om det er svært og hvad det kræver? Det kan du læse mere om herunder, hvor der tages udgangspunkt i den digital signage softwaren der hedder PADS4.
Kender du Power Point – så er du godt på vej
Hvis du har lavet præsentationer i Power Point, vil du være godt klædt på, i forhold til at arbejde med PADS4 Designer værktøjet. Brug af digital signage software skal være nemt at gå til, uden dog at gå på kompromis med muligheden for også at lave avancerede løsninger. Det er netop det tankesæt der ligger bag PADS4, og derfor kan du komme hurtigt i gang, uden at du begrænses i dine muligheder på et senere tidspunkt.
Designeren bruger du til at lave de sider (slides), der skal indgå i den præsentation, du vil have ud på dine skærme. Hver side opbygges af nogle elementer, som hver især har forskellige funktioner. Alt sammen styres ved hjælp af musen, og kræver ingen tekniske erfaringer.
Brug dine eksisterende data i real-time
PADS4 systemet er særlig velegnet til at integrere data fra eksterne systemer. Også denne del styres ved hjælp af musen, og kræver ingen tekniske erfaringer.
Det betyder, at du let kan opbygge præsentationer der indeholder data fra dine eksisterende systemer – og det er endda i realtid. Har du f.eks. en produktdatabase med priser, kan du hente data direkte derfra, og vise dem i din præsentation. Ændrer du prisen i din produktdatabase, vil denne ændring også ses på dine digitalskilte i samme sekund det er opdateret i produktdatabasen.
Opbyg regler for hvad du vil vise
De præsentationer du laver, kan indeholde komplekse regler, som giver dig en stor grad af fleksibilitet i forhold til at lave dynamisk indhold.
Du kan f.eks. anvende tidsbaserede regler, som gør, at nogle af de sider du har med i din præsentation, kun vises i bestemte tidsrum. Du kan også anvende databaserede regler, som kan lave opslag i eksterne systemer, og på baggrund heraf, afgøre hvilke slides der skal vises. På den måde kan du f.eks. undgå at vise de sider i din præsentation, som indeholder reklamer for produkter, der er udsolgt.
Måske kan det virke lidt uoverskueligt på nuværende tidspunkt. Men over tid vil du opdage, at kombinationen af regler og let integration til eksterne data, er en fantastisk mulighed for at lave præsentationer med langt mere relevant og intelligent indhold. Og når du har prøvet det et par gange, vil du se, at det faktisk er langt nemmere end det umiddelbart lyder.
Lav din julekampagne i juni måned
De præsentationer du laver, er ikke aktive på dine skilte, før du har lagt dem i din afviklingskalender (PADS4 Scheduler). Derfor kan du uden problemer arbejde med din julekampagne i juni måned, uden at være bange for, at den vises på dine skilte.
Når du har en præsentation klar, kan du lægge den ind i din afviklingskalender, og herefter klarer PADS4 systemet resten. Det betyder, at uanset hvornår på året du har din julekampagne klar, kan du placere den i din afviklingskalender med startdato den 1. december.
Anvendelsesområder
PADS4 kan anvendes til mange forskellige formål. Du kan f.eks. finde inspiration i dette arkiv: “Brug af digitale skilte” Listen er på ingen måde komplet, og jeg vil løbende tilføje nye anvendelsesområder efterhånden som jeg får tid til at beskrive dem.
Digital signage ses ofte som et værktøj til at lave digitale reklamer – eller det jeg kalder for digitalskilte. Men digital skiltning kan også anvendes til informative budskaber, som når det f.eks. anvendes som infoskærme til virksomheder. Når du tænker i anvendelsesområder kan du derfor opdele det i to hovedfunktioner:
- Digitalskilte til kommercielle budskaber
- Infoskærme til informative budskaber
I artiklen “Hvad er en infoskærm?” kommer jeg nærmere ind på forskellen og anvendelsen af de to digitale skiltetyper.
Giv din præsentation et ekstra element med touch
Flere og flere skærme har touch-funktioner. Det gælder f.eks. vores smartphones, men vi ser det også mange andre steder, som f.eks. i nyere biler.
Den yngre generation er vokset op med interaktive skærme, og forventer derfor, at dine skilte kan styres af touch-funktioner.
I PADS4 løsningen, indgår der elementer du kan sætte ind på siderne i din præsentation, således den kan gøre interaktiv og styres på touchskærme.
Byg selv eller få hjælp hvis du mangler tid
I et komplet digital signage setup, er der 3 hovedområder du skal have indblik i.
- Design af præsentationer
- Udgivelse af præsentationer / skabeloner
- Overvågning af skærme
Hvis du ikke selv ønsker at varetage disse områder, kan du vælge at overdrage ansvaret til Klit-Andersen. Du kan frit vælge om det kun er dele af disse områder eller dem alle, du ønsker at håndtere selv.
Vær opmærksom på, at de præsentationer der udarbejdes, fint kan laves som skabeloner der henter indhold fra et aftalt dataområde. Der skal altså IKKE bygges nye præsentationer hver gang der er nye data. Ligeledes skal der ikke udgives nye præsentationer, bare fordi der tilføjes nyt indhold til dataområdet.
Mere viden om digital signage
Hvis du gerne vil vide mere om digital signage, kan du læse mere i arkivet: “Digital Signage“.
Det skal du bruge
For at komme igang skal du bruge en PC eller server med Windows 10 eller nyere. Det er herfra du udvikler, styrer og monitorerer dine digitalskilte.
Du skal også bruge en skærm hvor du kan vise de skilte du udvikler. Her er der flere muligheder:
- Windows laptop / desktop + skærm
- Android computer + skærm
- Digital signage skærm fra LG eller Samsung