Et godt køsystem gør det nemt og sikkert at være kunde hos dig. Ved hjælp af egen mobiltelefon, kan kunden trække et nummer i køen, og vente på ekspedition, det sted som passer kunden bedst. Teknologien kaldes for et virtuelt køsystem. Som det fremgår af navnet, betyder det, at ventende kunder kommer i en virtuel kø fremfor en fysisk kø.
Hvad er en virtuel kø
En virtuel kø adskiller sig fra en fysisk kø ved at den udelukkende eksisterer digitalt. En person i en virtuel kø får en elektronisk billet som dermed repræsenterer personens position i køen. Der står altså ingen personer i en fysisk kø.
Der findes flere forskellige leverandører af digitale køsystemer. De tilbyder hver især deres egne dispensere til udstedelse af en elektronisk billet. Hvad angår Moviik, så tilbyder de en bred vifte af disse dispensere, som gør det muligt for kunderne at komme ind i køen.
Sådan afvikles flowet i et virtuelt køsystem
Udstedelse af billetter til køen
For at komme ind i køsystemet anvender Moviik en række digitale dispensere, som har det til fælles, at de udsteder virtuelle billetter ved hjælp af kundens egen mobiltelefon. Det betyder, at kunden ikke skal i berøring med enheder, som kan være smittebærere. Dermed skaber du en mere tryg oplevelse for dine kunder.
Systemet fungerer både med smartphones og traditionelle mobiltelefoner uden Internetforbindelse.
Personer med en smartphone kan “trække” en virtuel billet ved hjælp af følgende metoder:
- Scan en QR kode med telefonens kamera
- Gå til en bestemt adresse på Internettet ved hjælp af et link
- Bruge Whatsapp på mobiltelefonen
- Sende en SMS
For de personer der ikke har en smartphone, er det muligt at bruge SMS systemet til at trække en virtuel billet.
Og sidst men ikke mindst er der også en Concierge app i Moviik systemet. Denne app gør det muligt at have en dørmand stående, der kan registrere kunderne, så de kan få en virtuel billet via SMS.
Der er naturligvis også mulighed for at trække en helt almindelige papirbillet. Det fungerer som du kender det fra traditionelle køsystemer. Da papirbilletter ikke er digitale, er der ikke den samme fleksibilitet som en digital billet, og ligeledes er denne løsning ikke kontaktfri. Dispenserer til udstedelse af papirbilletter kan f.eks.anvendes til kunder, som ikke ønsker at lade sig registrere digitalt.
Afvikling af den virtuelle kø
Når din kunde er registreret i køsystemet med en virtuel billet, kan personen vælge at vente hvor det passer ham bedst. Årsagen er, at personen kan følge afviklingen af køen på sin egen mobiltelefon. Han behøver derfor ikke vente i nærheden af den oversigtsskærm, der viser køafviklingen. Dette er dog kun muligt for personer med en smartphone.
For personer der har en almindelige mobiltelefon, er det ikke muligt at følge udviklingen i køsystemet. Dog kan personen vælge at få tilsendt en SMS når det er tid til at blive ekspederet. Denne option er ligeledes tilgængelig for personer der har en smartphone – uanset om personen har fået en virtuel billet via Whatsapp, QR kode, SMS eller som link.
Der findes en række forskellige opsætninger af køsystemet, som gør, at man kan notificere personer i køen, før det reelt er deres tur. På den måde kan man undgå at skulle vente alt for længe på at kunden når frem, når du er klar til at ekspedere ham.
Funktioner til at udskyde fremmøde eller forlade køen
Systemet kan også konfigureres med en “Udskyd” eller “Forlad” knap. Det betyder, at en person der tilkaldes, kan vælge at trykke på udskyd, fordi han kan være forhindret i at nå frem til din butik inden billetten udløber. Har du f.eks. en butik i et indkøbsområde, kan kunden have trukket en digital billet til din butik, samtidig med at han shopper videre et andet sted. Hvis kunden tilkaldes på et tidspunkt hvor han ikke kan nå frem, kan han trykke på udskyd. Det betyder at du kan tilkalde næste kunde, mens kunden der har udskud sin billet, må vente det antal minutter billetten er udskudt, inden han tilkaldes næste gang.
På den måde kan du give dine kunder maksimal fleksibilitet til at udføre andre gøremål, samtidig med at de står i kø i din butik.
Prioritering af “Click & Collect” kunder i køsystemet
Systemet tilbyder også at du kan prioritere click & collect kunder i en særskilt kø. Det kan være kunder som allerede har købt og betalt for deres varer. De er blot mødt frem for at hente deres produkter.
Når kunderne beder om et plads i denne særlige kø, vil de blive bedt om at indtaste et ID – f.eks. et ordrenummer. Herefter kommer kunden I kø, og personer ved kassen, kan nu se, at der venter en kunde, som blot skal afhente nogle varer. Det kan også se, hvilket ordrenummer det drejers sig om. På den måde kan I vælge at prioriterer kunder der kommer fra denne kø, så de ikke skal vente på den øvrige betjening.
Dette er særligt interessant, hvis der er tale om en fælleskø, som både dækker vareudlevering, returhåndtering, reklamationer, kundeservice m.m. Her vil det give god mening, at betjene vareudleveringen i en særlig kø. Det gør at click & collect kunderne kan komme hurtigt videre, fremfor at de skal vente på andre kunder, hvor ekspeditionstiden ofte kan være lang og mere krævende.
Afvikling af køen for personer uden en smartphone
De kunder der ikke har en smartphone må holde sig i nærheden af din butik, så de kan følge udviklingen i køen.
Kunderne kan følge køen på en oversigtsskærm – det som også kaldes for en player. Her kan se se hvilke kunder der tilkaldes, og hvilken kasse de skal gå til. Playeren har en lang række tilpasningsmuligheder, som gør, at du kan vise de informationer der er vigtige for netop din butik.
Playeren kan også integreres i et digital sigange system som f.eks. PADS4. På den måde er det muligt at lave infoskærme med køinformationer, som samtidig kan anvendes til kommercielle budskaber. Netop den feature bør du være særlig opmærksom på, fordi du ved, at der er personer der kigger på denne skræm, for at få informationer om køafviklingen. Med andre ord er du “garanteret” publikum til skærmen, og dermed også garanteret, at der er kunder der ser dine reklamebudskaber.
Tilkald af kunder i køen
Ekspedienten ved kassen, kan tilkalde næste person i køen ved hjælp af den terminalløsning der leveres sammen med Moviik systemet. Terminalen kan afvikles på en række forskellige digitale enheder som f.eks. en PC, Tablet eller Mobiltelefon. Det giver personalet mulighed for at gå rundt i butikken, og møde kunden der, fremfor at kunden skal henvendes sig ved en specifik kasse.
Tilsvarende kan denne løsning bruges til adgangsstyring, således du sikrer, at der ikke kommer flere ind i butikken end ønsket / tilladt. F.eks. kan du udstyre en dørmand med en mobiltelefon, og lade ham tilkalde næste person i køen, når en kunde har forladt din butik. Denne funktion kan i øvrigt automatiseres ved at integrere digitale persontællere.
Prismodeller for skyløsningen og installation på egen server
Køsystemet fra Moviik tilbydes både som en skyløsning såvel som et engangskøb med installation på egne servere. Ved køb af systemet, kan der tilkøbes support til selve installationen såvel som vedligeholdelsesaftaler, som sikrer, at du altid kan opgradere dit system til nyeste version.
Vælger du en skyløsning betales der en fast månedlig ydelse, som baseres på antallet af køer og terminaler du ønsker at installere. Hertil kommer tilkøb af eventuelle SMS pakker, hvis du ønsker at tilbyde SMS notifikation til dine kunder. Skyløsningen kan opsiges med en måneds varsel gældende fra udgangen af indeværende måned.
Har du brug for en konkret pris, er du velkommen til at tage kontakt på dette link: Kontakt klit-andersen. Spørg endelig – du vil blive overrasket over de attraktive priser der er på køsystemet.
Prøv det selv og bliv overbevist
Som sagt tilbydes Moviik løsningen som en skyløsning. Det betyder, at du kan komme igang på få minutter, og dermed selv teste hvordan køsystemet fungerer i praksis.
Mens du venter på din demolicens, kan du lave en oversigt over dit nuværende køsystem, så du er klar til at implementere dit setup allerede fra starten. Har du ikke et køsystem endnu, kan du bruge tiden på at udtænke det mest optimale køflow i forhold til dine kunder.
Kort sagt – prøv det selv.
Oplagte anvendelser af et virtuelt køsystem
Et virtuelt køsystem er oplagt at anvende i de situationer hvor du vil give dine kunder en kontaktfri løsning. Personerne der venter, ikke skal stå i en fysisk kø og ånde hinanden i nakken. Ligeledes er det oplagt at anvende, i forhold til at give kunderne convenience i deres købsoplevelse. Jeg har samlet et par eksempler herunder.
- Læger – undgå overfyldte venteværelser med patienter der i forvejen kan være særligt udsatte. Patienterne kan vente i egen bil.
- Apoteket – undgå overfyldt butikslokale med handlende der kan være særligt udsatte. Kunderne kan vente udenfor eller gå rund i nærheden indtil de bilver tilkald.
- Detailhandel – undgå overfyldte butikker. Lad kunderne vente udenfor eller gå rundt i nærheden og shoppe til de bliver tilkaldt.
- Restauranter – undgå ventende personer i døren som venter på bord. Lad kunderne trække en virtuel billet og tilkald dem når der er et bord ledigt.
- Forlystelsesparker – undgå lange køer ved forlystelserne. Tilkald f.eks. 50 personer af gangen som må gå ind i den fysiske kø, som tømmes ved næste tur.
- Familieparker – undgå kø ved spisestederne. Lad kunderne trække et nummer så de kan nyde parken samtidig med de venter i kø.
Mulighederne er mange, og du kan sikker selv supplere med andre gode eksempler fra din branche.
Mere inspiration om digital signage
Hvis du vil vide mere om anvendelsen af digital signage, kan du finde inspiration i arkivet: “Digital Signage“